CyberGhost VPN anmeldelse [2024]: Sikker, hurtig og ligetil?

Vores score
9.4
ENESTÅENDE!
Rangeret 3 fra 107 VPN’er
Opdateret: 9. jan. 2024
Faktatjekket af Katarina Glamoslija
Eric Goldstein
Eric Goldstein
Udgivet d.: 9. jan. 2024

CyberGhost Anmeldelse: Hurtig ekspertoversigt

CyberGhost VPN har en enormt intuitiv grænseflade, 7.400+ servere i 90+ ​​lande, og kunne i mine tests opretholde en gennemsnitligt hastighed, der kun faldt 30% fra udgangspunktet, hvilket er bedre end de fleste konkurrenter. De har også førsteklasses sikkerhedsfunktioner, en striks privatlivspolitik og tillader op til 7 samtidige forbindelser på én enkelt konto.

CyberGhost er som skabt til streaming – de har 50+ dedikerede streamingservere på tværs af 10 forskellige lande, og de er alle optimeret til streamingtjenester som Netflix, Amazon Prime Video, BBC iPlayer og mange flere. I mine test fungerede CyberGhosts streamingservere præcis som lovet og kunne konsekvent få adgang til både populære og mindre populære streamingsider.

CyberGhost har også sikkerhedsfunktioner af industristandard, herunder 256-bit AES-kryptering og en kill-switch samt ekstraudstyr som:

  • Sikre servere med hastighedsoptimering.
  • Dedikerede peer-to-peer (P2P) servere.
  • Dedikerede gaming-servere.
  • Smart rules til at tilpasse din CyberGhost VPN-app.
  • Annonceblokering.
  • Og meget mere…

CyberGhosts moderselskab er førhen blevet kritiseret for sin ringe sikkerhedspraksis, men frygten for, at CyberGhost skulle være usikker, har simpelthen ikke noget grundlag. CyberGhost opretholder en streng politik for aldrig at gemme logfiler, beskytter alle brugerdata mod hacks og lækager og har konsekvent bevist, at de er i stand til at opretholde de højeste standarder for privatliv og sikkerhed.

Selvom der er mange ting, jeg elsker ved CyberGhost VPN, synes jeg dog også, at de kan forbedre sig på et par områder. Min største påklagelighed er, at CyberGhost ikke fungerer i lande med svære internetrestriktioner, eksempelvis Kina eller Iran. Jeg synes også, at CyberGhost VPNs annonceblokering har brug for noget forbedring – under mine tests var ad-blockeren ikke i stand til at blokere alle annoncer på en bred vifte af websteder.

Men på trods af sådanne problemer er CyberGhost VPN stadig en genial VPN til streaming, torrenting, gaming og web-browsing i 2024. Det er hurtigt, sikkert og deres 3-årige abonnement er super overkommeligt.

CyberGhost VPN tilbyder abonnementer på henholdsvis 1 måned, 6 måneder og 2 år (sidstnævnte kommer ofte med 3 gratis måneder oveni hatten). 6-måneders abonnementet og 2-års abonnementet er bakket op af en generøs 45-dages fuld returret, mens 1-måneds planen har en 14-dages fuld returret.

Samlet bedømmelse Nr. 3 ud af 107 VPN’er
🌍 Servere 7,400+ (også i Danmark)
 📱 Antal enheder 7
💸 Priser fra 2,19 $
🎁 Gratis plan Nej
💰 Fuld returret 45 dage (for 6-måneders og 2-års abonnementerne); 14 dage (for 1-måneders planen)

45 dage risikofrit – få CyberGhost nu

CyberGhost VPN komplet anmeldelse

CyberGhost VPN komplet anmeldelse

Jeg har brugt ugevis på at stressteste alle de nyeste funktioner i CyberGhost VPN for at finde ud af, om det virkelig er en af ​​de bedste VPN’er på markedet.

Mens der tidligere har været kritik af moderselskabet (og et par VPN-anmeldere, som tydeligvis ikke har gjort deres research-arbejde ordentligt), har CyberGhost konsekvent præsteret suverænt i forhold til, hvordan de håndterer privatliv og data (og dets arkitektur er i øvrigt blevet uafhængigt revideret og bekræftet flere gange).

Og CyberGhost klarer sig såmænd helt suverænt – den byder på tonsvis af funktionalitet, fungerer med alle populære streamingtjenester og er en af ​​de mest intuitive og brugervenlige VPN’er overhovedet.

CyberGhost VPN funktioner

CyberGhost VPN kommer med alle de standard sikkerhedsfunktioner, jeg forventer af en premium VPN:

  • 256-bit AES-kryptering— ofte omtalt kryptering af “militærkvalitet”.
  • Kill-switch — afbryder forbindelsen til internettet, hvis VPN-forbindelsen skulle ryge.
  • Politik for nul-logning — registrerer ikke nogen browsing- eller forbindelsesdata.

CyberGhost giver dig mulighed for at oprette forbindelse til op til 7 enheder på én gang, hvilket er mere end de fleste topkonkurrenter som ExpressVPN og TunnelBear (som begge tillader op til 5 enheder). Men hvis du skal forbinde over syv enheder, anbefaler jeg at du tager et kig på Private Internet Access (ti enheder), ProtonVPN (ti enheder), VyprVPN (tredive enheder) eller IPVanish (et ubegrænset antal samtidige forbindelser).

CyberGhost VPN understøtter tre forskellige VPN-protokoller – OpenVPN, IKEv2 og WireGuard. Men nogle af disse protokoller er ikke inkluderet i visse versioner af deres apps. For eksempel er IKEv2 ikke tilgængelig på Android, mens OpenVPN ikke installeres automatisk på macOS. For at tilføje OpenVPN på macOS skal du bruge en tredjepartsapp kaldet Tunnelblick (og nej, det er ikke ligefrem en nem proces for ikke-tekniske brugere).

CyberGhost VPN tilbyder indbygget beskyttelse mod DNS, WebRTC og IPv4-lækager. CyberGhost understøtter dog ikke IPv6, så al trafik, der bruger denne protokol, vil være sårbar over for lækager. Omvendt jeg kan virkelig godt lide, at CyberGhost deaktiverer IPv6 som standard, så du ikke behøver bekymre dig om det.

CyberGhost har også adskillige ekstrafunktioner.

Split-tunneling

CyberGhost VPN funktionerKun CyberGhost VPNs Android-version indeholder split-tunneling (også kaldet App Split Tunnel) – denne funktion giver dig mulighed for at vælge, hvilke apps der skal køre gennem din VPN og hvilke apps der skal sende data gennem dit lokale netværk.

For at teste CyberGhosts split-tunnelfunktion udelukkede jeg min mobilbank-app fra VPN-forbindelsen, mens jeg routede alle andre apps gennem VPN-forbindelsen, og den fungerede nøjagtigt som forventet. Der var ingen problemer med hverken mine normale internetapps eller mine VPN-tilsluttede apps, da jeg brugte CyberGhosts split-tunnelfunktion.

CyberGhost VPNs Android split-tunneling ligner den fra ExpressVPN (som også giver dig mulighed for at ekskludere apps). Men jeg kan bedre lide ProtonVPNs split-tunneling-værktøj, fordi det både lader dig ekskludere apps og IP-adresser (du kan indtaste IP-adressen på et websted, hvilket med andre giver dig mulighed for at ekskludere specifikke websteder fra VPN-tunnelen).

Mens CyberGhost VPN ikke har split-tunneling til Windows, er der et praktisk værktøj ved navn Exceptions under “Smart rules“, der giver dig mulighed for at vælge, hvilke hjemmesider du ikke vil rute gennem din VPN. For at teste denne funktion udelukkede jeg Netflix, og jeg kunne derefter køre indholdet hurtigere på mit lokale netværk.

CyberGhost VPNs split-tunneling-funktion til Android er også god til routing af bestemte apps gennem dit lokale netværk, men kunne da godt tænke mig, at CyberGhost VPN ville tilføje et komplet split-tunneling-værktøj til Windows (i stedet for at man skal bruge funktionen Exceptions).

Smart Rules

CyberGhost VPN funktionerCyberGhosts Smart Rules-funktion (som kun er tilgængelig på Windows og Mac) giver dig mulighed for at tilpasse dine VPN-præferencer.

Jeg kan godt lide, hvor nemt det generelt er at justere CyberGhosts indstillinger – alt du skal gøre er at slå en knap til eller fra for at aktivere eller deaktivere en bestemt funktion. Der er fire forskellige kategorier under smart rules, og disse giver forskellige muligheder for at indstille sikkerheds- og privatlivsfunktioner:

  • CyberGhost opstartsregler. Du kan automatisk oprette en VPN-forbindelse, så snart du åbner CyberGhost, og også vælge en app (eksempelvis en e-mail-konto eller sociale medier) der åbnes automatisk, når du opretter forbindelse til CyberGhost.
  • Wi-Fi-beskyttelse. CyberGhost VPN giver dig mulighed for at vælge, om du vil starte VPN-forbindelsen eller ej, så snart du opretter forbindelse til et sikret, usikret eller gemt Wi-Fi-netværk.
  • Exceptions. Du kan vælge at ekskludere særlige websteder fra VPN-tunnelen. Bare husk, at du skal bruge OpenVPN for at kunne bruge sådanne undtagelser.
  • App-regler. Her kan du få CyberGhost til automatisk at oprette forbindelse til en server, når du åbner en bestemt app.

Der er mange VPN’er, der tilbyder manuelle indstillinger til at aktivere/deaktivere nogle af disse funktioner, men jeg kender ikke nogen konkurrent, der giver dig så meget automatiseret kontrol over din VPN som med CyberGhosts smart rules.

NoSpy Servere

CyberGhosts NoSpy-servere giver dig ekstra sikkerhed og hurtigere hastigheder end CyberGhosts almindelige servere. CyberGhost oplyser, at NoSpy-serverne inkluderer premium-hardware med et dedikeret uplink, hvilket gør dem hurtigere end de andre servere. Disse NoSpy-servere har også udvidet båndbredde, hvilket er praktisk til download og upload af store filer.

NoSpy-serverne er placeret i CyberGhost VPNs hovedkvarter i Rumænien. Serverne er skabt af CyberGhost selv og drives af CyberGhost-personale, hvilket gør dem mindre sårbare over for angreb end på en ekstern server.

Ud over at tilbyde et ekstra sikkerhedslag er CyberGhosts NoSpy-servere specialbygget til hastighed. I mine tests oprettede jeg forbindelse til CyberGhost VPNs NoSpy-servere, og jeg fik dermed hurtigere hastighed end da jeg oprettede forbindelse til CyberGhosts dedikerede streaming- eller torrenting-servere.

Samlet set er CyberGhost VPNs NoSpy-servere en god bonus på de årlige betalingsplaner. NoSpy-serverne giver hurtigere hastigheder og bedre sikkerhed, og det siger ikke så lidt, at de er endnu hurtigere end CyberGhosts allerede hurtige servere.

My ID Guard

CyberGhost VPN funktionerCyberGhost’s My ID Guard advarer dig, hvis din e-mail-adresse eller adgangskoder skulle blive lækket på the dark web – på den måde kan du ændre dine kompromitterede legitimationsoplysninger og beskytte dine online-konti. En anden bonus er, at der også er en basal adgangskodegenerator, der hjælper dig med at oprette stærkere adgangskoder.

My ID Guard er drevet af den gratis tjeneste ” Have I Been Pwned?” – og selvom jeg sætter pris på, at CyberGhost har indbygget dark web-overvågning, findes der altså bedre produkter til sikring af dine adgangskoder online – eksempelvis Dashlane, der kommer med et adgangskodesikkerhedsdashboard, live dark web-overvågning (med Dashlane-agenter, der overvåger the dark web i realtid) samt mange andre funktioner, der sikrer, at dine adgangskoder og online-konti er så sikre som muligt.

På den anden side – hvis du ikke leder efter en adgangskodeadministrator og er ok med grundlæggende dakr web-overvågning, er My ID Guard en fed ekstra bonus, der kan give dig mulighed for at tjekke, om din e-mail eller adgangskoder er blevet eksponeret.

Content Blocker

CyberGhost VPN funktionerCyberGhost VPNs Content Blocker er beregnet til at blokere online-annoncer såvel som ondsindede sider og phishing-websteder. Da jeg dog testede CyberGhost VPNs annonceblokering, kunne det ikke rigtig blokere annoncer på flere hjemmesider.

På den anden side advarede CyberGhost mig rigtignok om adskillige ondsindede websteder, som Chrome ikke markerede som potentielt farlige. Bare husk, at CyberGhost kun advarer dig, hvis du besøger et risikabelt websted – det forhindrer dig jo ikke nødvendigvis i at få malware på din enhed. Hvis du er bekymret for malware, anbefaler jeg i stedet, at du køber en god internetsikkerhedssuite som Norton 360 eller McAfee Total Protection.

Samlet set er CyberGhost VPNs annonceblokker ikke specielt god til at blokere annoncer, i modsætning til ProtonVPN’s NetShield, som var i stand til at blokere langt de fleste annoncer på de hjemmesider, jeg besøgte. Når det er sagt, er CyberGhosts Content Blocker stadig god til at opdage phishing-websteder.

CyberGhost VPN privatliv og sikkerhed

CyberGhost VPN har en streng nul-log-politik. Politikken fastslår, at CyberGhost ikke gemmer nogen form for data vedrørende din IP-adresse, forbindelsestidsstempler, browserhistorik eller filer, du downloader.

CyberGhost VPN indsamler kun de samme standardoplysninger, som alle VPN’er gør – eksempelvis din e-mail-adresse og betalingsoplysninger – men disse oplysninger bruges kun til behandling af betalinger og kommunikationsformål (som for at sende e-mails til dig om nyheder eller til at nulstille din adgangskode).

Jeg kan godt lide, at CyberGhosts hjemmeside har en kondenseret oversigt over fortrolighedspolitikken ud over versionen i fuld længde, men versionen i fuld længde er for lang og kompleks. Jeg ville hellere se en privatlivspolitik omskrevet i en enklere stil (som hos TunnelBear).

CyberGhost VPN privatliv og sikkerhed

CyberGhost VPN har hovedkvarter i Rumænien, som ikke har datalagringslove, og som ikke er med i 5/9/14 Eyes Alliances (en gruppe lande, herunder Danmark, der deler efterretningsdata).

CyberGhost VPN udgiver desuden en gennemsigtighedsrapport hver tredje måned, der viser alle de anmodninger, de har modtaget om brugerinformation (fra regeringsorganer, retshåndhævelse osv.), og demonstrerer, hvorledes de har nægtet at efterkomme hver anmodning. Mens jeg godt kan lide, at CyberGhost VPN frigiver sådan en gennemsigtighedsrapport hvert kvartal, er jeg ikke så vild med, at virksomheden ikke er blevet revideret uafhængigt i modsætning til premium-konkurrenter som ExpressVPN.

Samlet set tilbyder CyberGhost VPN en omfattende politik for ikke at gemme logfiler, er placeret uden for 5/9/14 Eyes Alliances og offentliggør en gennemsigtighedsrapport, der dokumenterer, at de ikke er villige til at imødekomme anmodninger om brugerdata.

CyberGhost VPN hastighed og præstation

Jeg har kørt adskillige hastighedstest på CyberGhost VPN’s servere, og de fleste af dem gav mig virkelig hurtige hastigheder til streaming, gaming, torrenting og almindelig browsing. Jeg fik de hurtigste hastigheder, når jeg var tilsluttet en lokal server i USA (min egen placering). CyberGhost VPN opretholdt dog også gode hastigheder, når jeg var forbundet til en server i Storbritannien. Men det der overraskede mig mest var, at mine hastigheder ligeledes var ret så gode, da jeg oprettede forbindelse til en fjern placering som Australien.

For at måle min basishastighed gennemførte jeg først en hastighedstest, mens jeg ikke var tilsluttet en CyberGhost VPN-server.

CyberGhost VPN hastighed og præstation

Derefter oprettede jeg forbindelse til en CyberGhost VPN-server ved hjælp af VPN’s Quick Connect-funktion og fandt den hurtigste server på min placering (New York). Min downloadhastighed faldt kun med 4%, hvilket er helt suverænt. Jeg bemærkede nærmest nogen forskel i hastighed, da jeg streamede videoer, spillede online spil og foretog Skype-opkald.

CyberGhost VPN hastighed og præstation

Da jeg så oprettede forbindelse til en server i Storbritannien, faldt min downloadhastighed med ca. 45%. Selvom hastighedsfaldet var pænt markant, var jeg stadig i stand til at se YouTube-videoer i HD, og ​​alle mine videoer startede med det samme og spillede problemfrit.

CyberGhost VPN hastighed og præstation

Da jeg oprettede forbindelse til en server i Sydney, faldt min hastighed med omkring 23%, hvilket var langt hurtigere end min forbindelse i Storbritannien. Min ping steg ret meget, hvilket var noget mærkbart. Det tog et par sekunder, før hjemmesider blev indlæst, men jeg var overrasket over, at videoer på streaming-sider begyndte at spille næsten med det samme – selv når jeg valgte 1440p-kvalitet på YouTube.

CyberGhost VPN hastighed og præstation

Alt i alt er CyberGhost VPN virkelig hurtig, og deres hastigheder var nogle af de højeste blandt de bedste VPN’er i 2024. Selvom fjerne servere i eksempelvis Australien medførte en smule forsinkelse, kan jeg virkelig godt lide, hvor godt VPN’en alligevel streamede video i 720p og endda 1080p-kvalitet. Quick Connect-funktionen forbandt mig til en virkelig hurtig server i USA, og mine hastigheder i USA imponerede mig mest – jeg bemærkede slet intet hastighedstab.

CyberGhost VPN servere og IP-adresser

CyberGhost VPN har 7.400+ servere spredt over 90+ lande. Få VPN’er har servere på flere steder (HMA har servere i over 200 lande og lokaliteter), men CyberGhost’ servernetværk er ret imponerende, og du bør ikke have nogen problemer med at finde en CyberGhost-server, der er tæt på din placering.

Størstedelen af ​​CyberGhost VPN’s servere er fysiske servere (det vil sige, at serveren er fysisk placeret i det land, du opretter forbindelse til), men CyberGhost bruger også virtuelle servere i 29 lande – dette giver dig en IP-adresse fra det land, du opretter forbindelse til, men gennem en server, der er fysisk placeret et andet sted. Mens jeg foretrækker fysiske servere frem for virtuelle servere, fordi fysiske servere er hurtigere og mere sikre, er virtuelle servere stadig helt fine.

CyberGhost har også dedikerede servere til både streaming, gaming og torrenting. Streamingserverne er optimeret til specifikke streamingwebsites (såsom Netflix og Hulu), mens spilserverne tilbyder lave pings, hvilket gør online multiplayer-gaming mere responsivt. Endelig er CyberGhost VPNs torrenting-servere (i næsten 65 lande) optimeret til hurtige P2P-downloads.

CyberGhost VPN bruger delte IP-adresser, hvilket er smart, fordi du bruger den samme IP-adresse som hundredevis eller endda tusindvis af andre brugere, hvilket giver dig ekstra anonymitet. Men jeg kan også godt lide, at CyberGhost VPN giver dig mulighed for at købe en dedikeret IP-adresse, der kun er tildelt dig, hvis du foretrækker.

Kort sagt har CyberGhost VPN et fremragende servernetværk. Der er optimerede servere til streaming, torrenting og gaming, og mens CyberGhost VPN bruger delte IP-adresser, har du også mulighed for at købe en dedikeret IP-adresse.

CyberGhost VPN streaming og torrenting

CyberGhost VPN streaming og torrentingCyberGhost VPN unblocker de populære streaming-sider som Netflix, Amazon Prime Video og BBC iPlayer – men det fungerer kun, hvis du vælger de rette servere. CyberGhost leverer nemlig servere, der er optimeret til specifikke streamingwebsteder, såsom:

  • Netflix — USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og Storbritannien.
  • Amazon Prime Video — USA.
  • YouTube — Tyskland, USA og Canada.
  • Disney+ — USA, Italien og Indien.

Da jeg brugte en normal CyberGhost server i USA, blokerede Netflix’s amerikanske websted mig (også selvom jeg bor i USA). Ved at bruge en Netflix-optimeret CyberGhost-server kunne jeg øjeblikkeligt unblocke webstedet, og jeg kunne se fulde serier og dokumentarfilm i HD uden problemer.

CyberGhost VPN streaming og torrenting

Da jeg testede CyberGhost, kørte jeg også en DNS-lækagetest på servere i 7 forskellige lande, og min IP-adresse lækkede aldrig. CyberGhost VPN har specialiserede torrenting-servere i næsten 65 lande. Ligesom med streaming-serverne kan du se en liste over de P2P-optimerede servere (der er sorteret efter afstand og belastningsprocent). Jeg kan godt lide, at det eneste, du skal gøre, er at vælge et land, og så vælger CyberGhost VPN automatisk en server til dig. Jeg oprettede forbindelse til en torrenting-server i USA og fik lynhurtig hastighed, da jeg downloadede store filer. CyberGhost VPN fungerede også med alle mine torrentklienter (jeg testede både med Bittorrent, qBittorrent, Deluge og uTorrent). Selvom jeg synes CyberGhost er et rigtig fint valg til torrenting, er jeg endnu mere vild med ExpressVPN, fordi ExpressVPN tillader torrenting på alle sine 3.000+ servere og desuden har hurtigere downloadhastigheder.

Samlet set giver CyberGhost VPN en rigtig god streaming og torrenting-oplevelse. Med en strømlinet grænseflade, der viser dedikerede streaming- og torrenting-servere, gør CyberGhost det virkelig hurtigt og nemt at oprette forbindelse til den bedste server og se indhold på populære streamingtjenester samt downloade filer.

CyberGhost VPN og censur

CyberGhost VPN kan desværre ikke omgå censur i lande, der begrænser adgangen til internettet – eksempelvis Kina, Iran og Venezuela.

Hvis du leder efter en VPN, der kan overvinde de helt store internet firewalls i restriktive lande, anbefaler jeg ExpressVPN.

CyberGhost VPN og censur

CyberGhost VPN planer og priser

CyberGhost VPN tilbyder 3 forskellige betalingsplaner, herunder et 1-måneders, 6-måneders og 2-årigt abonnement. Alle planerne har de samme funktioner, bortset fra at den månedlige plan ikke inkluderer NoSpy-serverne. Mens 1-måneders abonnementet er lidt pebret, får du med 2-års-abonnementet den billigste pris på (2,19 $ / måned), og desuden ofte hele 3 ekstra måneder gratis oveni købet.

CyberGhost VPN accepterer kreditkort (Visa, Mastercard og Discover), PayPal og Bitcoin.

CyberGhost VPNs årlige planer inkluderer en virkelig generøs 45-dages fuld returret (de fleste konkurrenter, herunder ExpressVPN, Private Internet Access, VyprVPN, og IPVanish har kun en 30-dages fuld returret). 1-måneders plan kommer i stedet med en 14-dages pengene-tilbage-garanti.

Generelt fås CyberGhost VPN altså til en rimelig pris, og den 2-årige plan tilbyder den bedste værdi for pengene. Tjenesten har fleksible betalingsplaner og en 45-dages fuld returret på alle årlige planer.

CyberGhost VPN brugervenlighed: Apps til mobil og desktop

CyberGhost VPN har nogle af de mest intuitive apps i branchen. De er alle ens, veldesignede, enkle og fejlfrie.

CyberGhost VPN understøtter Android, iOS, Windows, macOS, Linux samt smart-tv, har browserudvidelser til Firefox og Chrome og fungerer på routere. Og så er brugergrænsefladen tilgængelig på mere end 10 sprog.

Det er virkelig simpelt og hurtigt at downloade og installere CyberGhost VPN – det tog mig kun et par minutter at konfigurere CyberGhost VPN på alle mine enheder.

Android

CyberGhosts Android-app gør det super nemt at oprette forbindelse til en server. CyberGhost forbinder dig automatisk til den hurtigste server, når du trykker på den store tænd/sluk-knap på appens hovedside.

Hvis du manuelt vil oprette forbindelse til en server et andet sted eller bruge en dedikeret server til streaming, skal du bare trykke på knappen Best location nedenunder tændknappen.

De dedikerede torrent- og gaming-servere samt NoSpy-servere er ikke tilgængelige på Android.

CyberGhost VPN brugervenlighed: Apps til mobil og desktop

Jeg kan godt lide, at CyberGhost VPN tilbyder Wi-Fi-beskyttelse, der kan tilpasses, i Android-appen. For eksempel sender CyberGhost dig en advarsel, hver gang den registrerer et nyt Wi-Fi-netværk.

Men jeg er ikke vild med, at Android-appen ikke forklarer nogle af deres indstillinger specielt grundigt, eksempelvis muligheden for MTU size. MTU size refererer til, hvor meget data din Android-enhed sender over et netværk på én gang (hvilket kan påvirke din forbindelseshastighed). Appen forklarer altså slet ikke, hvad MTU size er, eller hvorfor det betyder noget, hvilket kan forvirre uerfarne brugere.

IKEv2 er heller ikke tilgængelig på Android, men det betyder ikke så meget, da du kan bruge OpenVPN eller WireGuard (som er bedre protokoller alligevel).

Samlet set er CyberGhost VPNs Android-app veldesignet og nem at bruge, og det er den eneste CyberGhost-app, der inkluderer split-tunneling. Du får dog ikke adgang til dedikerede torrenting- og NoSpy-servere og heller ikke til IKEv2-protokollen, men jeg tror ikke, det er en dealbreaker for de fleste brugere.

iOS

CyberGhost VPN brugervenlighed: Apps til mobil og desktopIOS-appen minder meget om Android-appen, men den har færre funktioner – den har hverken OpenVPN, split-tunneling, Content Blocker eller MTU-size. Langt de fleste VPN’er har dog ikke split-tunneling til iOS, WireGuard er hurtigere end OpenVPN, og de fleste brugere vil ikke savne hverken Content Blocker eller MTU size.

IOS-appen har også et par værktøjer, som Android-appen ikke har. IOS-appen kan for eksempel automatisk åbne CyberGhost Private Browser (som er en separat app), når du opretter forbindelse til VPN. Og den kommer også med en startskærm-widget, der giver dig mulighed for hurtigt at oprette forbindelse til din VPN uden at åbne appen.

Samlet set er CyberGhost VPNs iOS-app virkelig god. Jeg kunne godt tænke mig, at iOS-appen ville inkludere nogle af de funktioner, der allerede tilbydes i Android-appen (som OpenVPN), men iOS-appen har nogle fantastiske funktioner, er nem at bruge, og jeg anbefaler den uden tvivl.

Hvad angår displaysproget, findes iOS-appen endnu ikke på dansk.

Windows/Mac (Desktop)

CyberGhost VPN brugervenlighed: Apps til mobil og desktopCyberGhost VPN-appen til desktop er virkelig intuitiv ligesom deres Android- og iOS-apps,  men er desværre endnu ikke tilgængelig på dansk. Med et enkelt klik (på knappen Best Server) forbinder CyberGhost VPN dig til den hurtigste server (du kan også manuelt vælge en server). Når du først har oprettet forbindelse til en server, giver CyberGhost dig nogle nyttige forbindelsesoplysninger, f.eks. hvilken protokol du bruger, din IP-adresse og dine upload- og downloadhastigheder.

CyberGhosts forbindelsespanel er rigtig smart, men hvis du udvider det til et dedikeret vindue, kan du ovenikøbet se alle CyberGhosts servere og de dedikerede servere til gaming, torrenting og streaming.

CyberGhost VPN brugervenlighed: Apps til mobil og desktop

Mac-appen ligner Windows-versionen, men den understøtter ikke split-tunneling eller OpenVPN. Selvom det måske ikke er et problem for de fleste brugere, anbefaler jeg, at Mac-brugere i stedet kigger nærmere på ExpressVPN, da de tilbyder både OpenVPN og split-tunneling til Mac-enheder.

Mens begge CyberGhost-desktopapps er veldesignede og fungerer godt, kan jeg særligt godt lide Windows – mest på grund af de ekstra funktioner. Jeg gad virkelig gerne se, at CyberGhost ville forbedrer sin Mac-version en smule og sørge for, at begge apps har de samme funktioner. Men samlet set er CyberGhosts apps til Windows og Mac fuldt udstyrede, veldesignede og super nemme at bruge.

CyberGhost VPN-apps: Er CyberGhost nem at bruge?

CyberGhost har gode apps til både Android, iOS, Windows og Mac. Hver app har et simpelt design, som nye brugere hurtigt vil vænne sig til, og de er alle propfyldte med funktioner og er nemme at navigere og bruge. Alle apps har også standardindstillinger for de fleste præferencer (eksempelvis deaktiveret IPv6), så brugerne kan ignorere disse tekniske detaljer og begynde at bruge VPN’en med det samme.

CyberGhost VPN kundeservice

CyberGhost VPN kundeserviceCyberGhost har en imponerende support- og hjælpeafdeling på sin hjemmeside. Der er et virkelig grundigt sæt brugervejledninger, en mulighed for at “Submit a Request” og 24/7 live chat på engelsk, fransk og tysk og rumænsk. Der er ingen telefonnumre til at kontakte CyberGhost VPN (men de fleste andre VPN’er har heller ikke telefonsupport med undtagelse af IPVanish).

Supportafdelingen er opdelt i 3 forskellige kategorier – guides, fejlfinding og ofte stillede spørgsmål. Hver sektion indeholder massevis af artikler, herunder en detaljeret installationsvejledning til hver enkelt platform, CyberGhost understøtter.

CyberGhosts formular “Submit a Request” er tilgængelig på engelsk, tysk, fransk og rumænsk. Da jeg sendte en e-mail-anmodning, modtog jeg et svar den næste dag. Nogle VPN’er, eksempelvis ExpressVPN, svarer på brugerhenvendelser på under end en dag, men CyberGhosts svar var detaljeret og adresserede min bekymring.

CyberGhosts 24/7 live chat er tilgængelig på engelsk, fransk og tysk. Jeg ventede aldrig mere end 30 sekunder på at chatte med en høflig og hjælpsom supportrepræsentant. En live chat-repræsentant tog sig også af min refusion på få minutter. Refusionen blev deponeret tilbage på min bankkonto på 5 dage

Samlet set har CyberGhost VPN virkelig god kundesupport. CyberGhost gør det nemt at finde svar på alle dine spørgsmål i hjælpeafsnittet. Men hvis du alligevel har brug for at række ud til kundesupport, anbefaler jeg at bruge deres 24/7 live chat, der har lydhøre, hjælpsomme og venlige repræsentanter.

Giver CyberGhost VPN god værdi for pengene?

CyberGhost VPN har 7.400+ servere placeret i 90+ ​​lande. Da jeg testede servere i forskellige lande, opretholdt jeg hele tiden anstændige hastigheder og var i stand til at streame indhold i HD, hurtigt downloade P2P-filer og indlæse websteder med kun meget lille forsinkelse. CyberGhost VPN tillader 7 samtidige forbindelser og understøtter alle de store platforme.

CyberGhost VPN har også fremragende fortroligheds- og sikkerhedsfunktioner. Ud over standard sikkerhedsfunktioner, eksempelvis 256-bit AES-kryptering, en kill-switch og en streng politik for nul-logning, tilbyder CyberGhost NoSpy-servere (som er ekstra hurtige og mere sikre servere placeret i CyberGhost hovedkvarter i Rumænien), ID Guard (til at advare dig, hvis din e-mail eller adgangskoder er blevet eksponeret på the dark web) og smart rules (så du kan tilpasse sikkerheds- og privatlivsindstillinger).

CyberGhost VPN har også en af ​​de mest intuitive VPN-grænseflader på markedet. Alle CyberGhost VPNs apps er brugervenlige, funktionsrige og fejlfrie. Du kan oprette forbindelse til en server med et enkelt klik, og CyberGhost har optimerede servere til både streaming, torrenting og gaming. Du kan også indstille standardindstillinger for mange ting såsom standardprotokoller og deaktivering af IPv6-forbindelser.

Mens det altså fungerer himmelråbende godt på rigtig mange områder, har CyberGhost VPN også plads til forbedring. De har ikke foretaget en uafhængig privatlivsrevision, annonceblokeringen blokerer ikke særlig mange annoncer, og en praktisk funktion som split-tunneling fås kun Android.

Når alt kommer til alt, er jeg selv kæmpe fan af CyberGhost VPN – tjenesten er ligetil, har et enormt netværk af servere og placeringer, rigtig gode hastigheder, fantastiske sikkerhedsfunktioner, overkommelige abonnementer, og det 6-måneders såvel som 2-årige abonnementer inkluderer en 45-dages fuld returret.

Oftre stillede spørgsmål

Kan man bruge CyberGhost VPN gratis?

Nej, CyberGhost VPN har ikke nogen gratis plan. I stedet tilbyder de en returgaranti – den løber over hele 45 dage, hvis du køber 6-måneders eller 2-års abonnementet (1-måneders planen giver dig en 14-dages fuld returret). CyberGhost VPNs 45-dages refusionsvindue giver dig mere end nok tid til at teste forbindelseshastighederne, de dedikerede servere til streaming, torrenting og gaming og alle de andre sikkerhedsfunktioner. Hvis du ikke er vild med CyberGhost VPN, skal du bare anmode om refusion via live chat (jeg modtog selv min refusion på 5 dage).

Selvom der godt nok findes gratis VPN’er, anbefaler jeg generelt ikke at bruge dem. Mange gratis VPN’er har slet ikke stærke sikkerhedsfunktioner, kan gemme data om din online aktivitet, have lavere hastighed, sætte en grænse for dit forbrug og giver dig ikke en brugervenlig grænseflade.

Er CyberGhost VPN sikkert?

Ja, CyberGhost VPN er enormt sikkert. Udover standardsikkerhedsfunktionerne som en kill-switch, 256-bit AES-kryptering og en nul-log-politik har CyberGhost VPN NoSpy-servere (hurtigere og mere sikre end de andre servere), sikre protokoller, DNS-lækagebeskyttelse, e-mail-beskyttelse samt en funktion, der giver dig mulighed for at tilpasse dine sikkerheds- og privatlivsindstillinger helt specifikt.

CyberGhost VPN har base i Rumænien, som ikke har nogen obligatoriske love om datasporing og befinder sig uden for 5/9/14 Eyes Alliances (en gruppe lande, der deler dataintelligens). CyberGhost VPN har ikke fået foretaget en uafhængig revision af sin fortrolighedspolitik og sine sikkerhedsforanstaltninger, men virksomheden offentliggør en gennemsigtighedsrapport hver tredje måned, der dokumenterer, at de i sandhed nægter at imødekomme regeringernes anmodninger om brugerdata. Kort sagt er CyberGhost en af verdens sikreste VPN’er.

Fungerer CyberGhost VPN med Netflix?

Ja, CyberGhost VPN fungerer med Netflix. CyberGhost VPN har dedikerede streamingservere, der er optimeret til at omgå blokeringerne på Netflix-biblioteker i Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA.

Ud over Netflix fungerer CyberGhost VPN også godt med andre streaming-sider, herunder BBC iPlayer, Hulu og HBO.

Understøtter CyberGhost VPN torrenting?

Ja, CyberGhost VPN tillader torrenting. De har dedikerede torrenting-servere i næsten 65 lande. Optimerede torrent-servere er hurtige og fungerer med mange populære torrentklienter (herunder Bittorrent, qBittorrent og uTorrent).

CyberGhost Produkter & Prissætning

24-month plan
2,19 $ / måned
45 Days Money Back
6-month plan
6,99 $ / måned
45 Days Money Back
1-month plan
12,99 $ / måned
14 Days Money Back
Kort Sagt

CyberGhost VPN har et fremragende servernetværk, hurtige hastigheder og veldesignede samt funktionsrige apps, der er enormt nemme at bruge. CyberGhost VPN er fantastisk til torrenting, streaming og gaming, og de tilbyder virkelig smarte ekstrafunktioner såsom dedikerede IP’er, dark web-overvågning, en annonce- og phishing-blokering samt “Smart Rules” til tilpasning af din VPN-oplevelse. CyberGhosts 2-årige plan kommer typisk med 3 måneder ekstra gratis oveni hatten og er en af ​​de mest budgetvenlige muligheder på markedet. CyberGhosts 6-måneders og 2-årige abonnementer giver dig desuden en generøs 45-dages fuld returgaranti.

Indlæggene på denne side er fra virksomheder, hvorfra denne side modtager kompensation, og nogle er delvist ejede af vores moderselskab. Dette påvirker: Rangering og måde hvorpå lister præsenteres. 
Lær mere
Om Forfatteren
Eric Goldstein
Eric Goldstein
Chefredaktør

Om Forfatteren

Eric Goldstein er Chefredaktør på SafetyDetectives. Som internetsikkerhedsforsker og it-journalist har han over 2 års erfaring med at skrive og redigere artikler og blogindlæg om VPN'er, antivirusser, password managers, forældrekontrol og produkter og værktøjer til identitetsbeskyttelse. Derudover skriver og redigerer Eric nyhedshistorier med fokus på cybersikkerhedsspørgsmål for SafetyDetectives. Han har også brugt over 20 år som sportsskribent for flere medier og har arbejdet i en kommunikationsfunktion for en national virksomhed. Når han ikke arbejder, tilbringer han tid med sin familie, træner og ser sine yndlingssportshold.

Tjek top alternative VPNs
Vores score
9.8
Læs Anmeldelse
Vores score
9.6
Læs Anmeldelse
Vores score
9.2
Læs Anmeldelse
CyberGhost Brugeranmeldelser

*Brugeranmeldelser verificeres ikke

0 3
Baseret på 3 anmeldelser på 1 sprog 1.8
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser af CyberGhost på dansk. Hvis du har nogle erfaringer med deres services, så vær den første til at skrive en anmeldelsepå dansk.
Vores brugeres tillid er vores #1 prioritet! Antivirus virksomheder vil ikke være i stand til at betale for at ændre eller slette anmeldelser.
Ingen bruger fundet. Vær den første til at anmelde CyberGhost!
Skriv Anmeldelse
Skriv en anmeldelse af CyberGhost
0.0/ 10.0
Indtast venligst din email-adresse for at indsende din anmeldelse